Jeg har solid erfaring med udvikling af robusthed, trivsel, livskvalitet, psykisk arbejdsmiljø, ledelse, samarbejde, gruppedynamik samt krisehjælp, stressreduktion, procesforløb og undervisning.
Jeg tilbyder konfliktløsning og mægling mellem to og flere parter.
I arbejdslivet har jeg – inden jeg startede egen virksomhed – været ansat i forskellige virksomheder, offentlige og private, som henholdsvis medarbejder, mellemleder, leder og direktør samt som intern og ekstern konsulent.
Omfatter din parathed til at bevæge dig mentalt, fysisk og rollemæssigt. Det er din evne til at sætte en forandringsproces i værk.
Omfatter dine sociale resurser herunder din evne til at håndtere forskellighed og indgå i samarbejde. Heri indgår også din evne til at skelne mellem – og håndtere – personer, du kan regne med og personer, du ikke kan regne med.
Omfatter din evne til at lære af erfaringer og omsætte denne viden til værdiskabende handlinger, således at du ikke automatisk handler som du plejer, men bevidst handler på baggrund af det, erfaringer har lært dig.
Omfatter din evne til at kunne se, skabe og dele mening. Heri indgår, at du kan håndtere livet på en god måde – ikke kun i medvind, men også i modvind – og at du tror på, at det kan lykkes.
Omfatter din evne til vedholdende at fortsætte, til du når et mål. Det handler om din selvdisciplin, din motivation, din udholdenhed og dit gå-påmod.
Livet er konstruktioner af mange historier og kan forstås på mange måder.
Enhver begivenhed skal forstås i dens sammenhæng.
Dilemmaer er livsvilkår, der giver næring til nytænkning.
Bæredygtige relationer skal konstant udvikles og vedligeholdes.
Kriser og konstruktiv problemløsning baner vej for udvikling.
Øget robusthed medfører øget mod og handledygtighed.
Ingenting kommer af ingenting, for at ændre noget skal du tage initiativ og handle.
Handling giver forandring.
Kognitiv tilgang består i, at psykolog og kunde samarbejder om at skabe forandring og forbedring i kundens liv. Fokus er på sammenhænge mellem tanker, følelser og handlinger i situationer, hvor der er problemer i livet eller i samværet med andre.
Opgaven er dels at lære, hvor vanskelighederne opstår, dels at opøve nye handlemuligheder i ellers fastlåste eller vanskelige og ubehagelige situationer. Kunden får en mere nuanceret forståelse af konkrete situationer i hverdagen og øger sine konstruktive handlemuligheder. Fokus er på nutid og fremtid og på oplevelsen af en selv, af andre og af omverdenen. Målet er, at kunden tilegner sig indsigt, viden og nye færdigheder.
Udvikling af robusthed er en nødvendighed i en foranderlig og omskiftelig verden. Modpolen til robusthed er sårbarhed.
Robusthed handler om at vide, hvad du tåler og gradvis lære at tåle mere efter eget valg. Og robusthed handler om, at du kan stå fast ved din beslutning også i situationer, hvor du ikke føler, dine omgivelser bakker op.
At tilegne sig robusthed er ikke som at tilegne sig færdigheder i stil med at cykle eller svømme. Der findes ingen teknikker i den forstand, at kunden bare skal gøre sådan og sådan. Robusthed er noget, kunden beslutter sig for og derefter øver sig i at efterleve ved målrettet ændring af adfærd.
Udvikling af robusthed er en nødvendighed for at indgå i bæredygtige relationer med andre mennesker.
Bæredygtige relationer er relationer, der medvirker til positive og holdbare resultater i privatlivet og i arbejdslivet. Det er relationer, hvor parterne håndterer problemer og konflikter konstruktivt og kvalificeret og derigennem skaber udvikling.
Nærvær, autencitet, bevidsthed, mod og vilje er nøglebegreber i bæredygtige relationer. Ud af bæredygtige relationer vokser succeser for både enkeltpersoner, par, grupper og virksomheder.
Supervision, sparring, coaching, rådgivning, vejledning og krisehjælp.
1 person, timepris: | 1.200 kr. |
2 – 4 personer, timepris: | 1.800 kr. |
5 – 15 personer, timepris: | 2.400 kr. |
Undervisning, 7 timer: | 16.500 kr. |
(i tidsrummet kl. 8 – 18) | |
Undervisning, 3 timer: | 8.000 kr. |
(i tidsrummet kl. 8 – 18) | |
Undervisning, 3 timer: | 10.000 kr. |
(i tidsrummet kl. 18 – 22) |
3 timer: | 11.000 kr. |
(i tidsrummet kl. 8 – 18) | |
3 timer: | 17.000 kr. |
(i tidsrummet kl. 18 – 22) |
Ingen personoplysninger videregives uden dit skriftlige samtykke til videregivelse. Ved eventuel videregivelse af dine personoplysninger bliver du ved kopi orienteret om, hvad der bliver videregivet.
Personoplysninger slettes 5 år efter behandlingsafslutning ved årsskifte.
Mailkorrespondance slettes efter max 9 måneder.
Dine personoplysninger sammenstilles ikke med data fx fra sociale medier.
Der placeres ikke cookies på din computer eller telefon.
Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger jeg har om dig.
Organisationsudvikling, problemløsning og krisehjælp i:
Optimering af livskvalitet og livsprioriteringer. Krisehjælp ved:
Ønsker du at tale med en af mine kunder for yderligere oplysninger om mig og min måde at arbejde på, er du velkommen til at kontakte mig for en mulig reference. Se også trivselpsykologerne.dk og psykologeridanmark.dk
Niels Juelsgade 7, 4600 Køge – tlf.: 23 46 19 78
E-mail: aj@trivselpsykologerne.dk
Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere informationer og evt. et uforpligtende møde.